ABBA-Bennys søn er blevet gift

Benny Andersson yderst til højre i de glade ABBA-dage med Björn Ulvaeus, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad.
Lørdag bimlede kirkeklokkerne til herlig bryllupsfest i ABBA-familien. Den legendariske hitmager Benny Andersson, 68, fik nemlig sin yngste søn, Ludvig Andersson, 33, gift i St. Michaels kirke i München.
Ludvig sagde ja til sin tyske kæreste, den 29-årige kunstner Milana Schoeller, som lignede den smukkeste ”Dancing Queen” i sit blondebesatte brudeskud.
Far og søn arbejder sammen
ABBA-Benny har altid haft et tæt forhold til Ludvig, som er gået i sin fars berømte musikalske fodspor. De seneste syv år har de to arbejdet sammen, og tidligere på året havde de premiere på et stort, fælles projekt, fantasyfilmen ”The Circle”.
Ludvig Andersson er i øvrigt ovenpå efter en særdeles turbulent ungdom. I programmet ”Skavlan” på svensk TV fortalte både Ludvig og far Benny for fire år siden, hvordan de begge har kæmpet med alkoholmisbrug og har været nødt til at søge hjælp. Som 22-årig blev Ludvig Andersson indlagt på et behandlingshjem og har siden været ædru.

Ludvig Andersson med sin brud, Milana Schoeller.

Far og søn - Benny og Ludvig Andersson.
Seneste nyt

Se billederne: Kendte flokkes til premieren på ...

Se billederne: Kom med ombord på Kongeskibet ...

Poul Nyrup Rasmussens rørende hyldest til Lone ...

Frederik besøgte sted med særlig betydning: Dejligt ...

Lise Nørgaard sendt på jagt efter Helle ...
