19. feb. 2014
Af Malan Joensen

ABBA-medlem: Vi bliver ikke genforenet

Björn Ulvaeus og Agnetha Fältskog fotograferet i 2010.
Björn Ulvaeus og Agnetha Fältskog fotograferet i 2010.
Arkivfoto: AOP
Björn Ulvaeus afviser, at de fire ABBA-medlemmer finder sammen og opfører deres mange hits igen.

I år er det 40 år siden, at svenske ABBA vandt det europæiske Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest, med hittet ”Waterloo".

I efteråret udtalte sangerinden Agnetha Fältskog, at medlemmerne, der opløste den populære gruppe i 1982, overvejede at blive genforenet for at fejre det musikalske jubilæum, men nu har ABBA-kollegaen Björn Ulvaeus for alvor slukket det spinkle genforeningshåb, der var blandt fans af den svenske succesgruppe.

Ifølge Female First (link fjernet) har Björn Ulvaeus udtalt til det britiske magasin Event:

- Rolling Stones har valgt at blive ved med at spille, og det er okay. Men at vi pludselig skulle lave et comeback? Hvorfor? Hvis nogle af os har åbnet den dør på klem, så smækker jeg den i nu.

Læs mere om: