ABBA tilbudt formue for at optræde igen
I BILLED-BLADET i sidste uge kunne man læse, hvordan de fire ABBA-medlemmer Anni-Frid Lyngstad, Benny Andersson, Bjørn Ulvaeus og Agnetha Fältskog for ti år siden blev tilbudt en hel milliard dollars – svarende til omkring 5,4 milliarder kroner – for at gendanne gruppen og spille en koncert.
Anni-Frid har ifølge Daily Mail senere i denne forbindelse udtalt:
- Ingen sum penge kan ændre vores holdning. Måske siger vi, at det kunne være godt at lave en sang sammen igen, bare at optage den og ikke andet, men jeg ved ikke, om det kommer til at ske – så sig ikke, at vi vil gøre det!
I anledning af at det i denne tid er 40 år siden, ABBA fik sit internationale gennembrud ved at vinde det internationale Melodi Grand Prix med hittet ”Waterloo”, kan du også i BILLED-BLADET i denne uge læse en masse om supergruppen – blandt andet, hvordan det siden er gået medlemmerne, chefredaktør Annemette Krakaus personlige beretning om at vokse op med ABBA som lydsporet til livet – og så har BILLED-BLADET også besøgt det nye ABBA-museum i Stockholm.