20. dec. 2010
Af af Jan Bergman
Anna David bekræfter graviditet
Anna David og Christian Sørensen
Foto: Lars H. Laursen
Anna David bekræfter i dag i en pressemeddelelse, at hun venter sit første barn til sommer.
- Jeg har altid vidst, at jeg en dag gerne ville have børn. Nu venter jeg mit første barn i begyndelsen af juni måned, fortæller Anna David og tilføjer:
- Da jeg opdagede, at jeg mod alle odds og aldeles uplanlagt var blevet gravid, blev det imidlertid straks til et lille ønskebarn for mig, skriver 26-årige Anna David i en pressemeddelelse.
Anna David venter barn med kæresten Christian Sørensen, som hun viste for offentligheden første gang i sommer.
Nu skal parret altså forberede sig på at blive forældre, og Anna David beklager allerede nu, at hun kommer til at aflyse en del arrangementer.
- Jeg beklager, at min lykke samtidig giver besvær for andre. For graviditeten betyder, at jeg ikke kan medvirke i Den lille Havfrue i foråret 2011.