12. maj. 2014
Af af SØNDAG, Aller Media

Anne Linnet: Alderen giver mig en ballast

Anne Linnet
Anne Linnet
Foto: AOP
Anne Linnet har rundet de 60, men hun tænker ikke på sig selv som gammel, fortæller hun. I stedet sætter hun pris på at være dér, hvor hun er nu.

Vi er mange herhjemme, der har arbejdet os gennem glæder og sorger med Anne Linnets karakteristiske stemme som lydtæppe. Og der er noget at vælge mellem – Anne Linnet har udgivet 26 soloalbum.

Derudover er hun rundet 60 år, hun er biologisk mor til tre, hun har adopteret to børn fra Rumænien, og så har hun to børn med Tessa Franck. Derudover er hun mormor til fire og farmor til to.

Men gammel – det føler hun sig ikke.

- Jeg føler mig ikke gammel. Hvis man har sit unge sind og kan bevare sin krop og dens funktioner så nogenlunde okay, så er man jo nærmest ikke gammel, før man dør, siger hun til SØNDAG og fortsætter:

- Jeg elsker at være her, hvor jeg er nu. Og nej, det er ikke bare noget, vi skal sige, når vi kommer op i en vis alder for at bekræfte hinanden i, at det ikke er så slemt at blive ældre. Jeg elsker at være her, hvor jeg er. Virkelig, siger Anne Linnet.

Døden nærmer sig

Men selv om hun ikke føler sig gammel, så gør hun sig alligevel nogle tanker om det at blive ældre, ligesom tanker om døden heller ikke er fremmed for hende.

- Min far var 58, da han døde, så jeg er ældre nu, end han var, da han døde. Så ja, selvfølgelig tænker jeg da på, at døden nærmer sig. Det tror jeg alle mennesker gør, når de kommer op i årene, siger hun og fortsætter:

- Jeg tænker på det på den måde, at jeg begynder at tænke over: Okay, hvor mange gode arbejdsår har jeg endnu? Hvad er det for nogle ting, der er væsentlige for mig at nå? Hvad er det, der er vigtigt for mig at skrive? Hvilke sange er det, jeg føler, jeg ikke har fået skrevet endnu? Det har jeg ligesom en aftale med mig selv om, at de og de ting vil jeg gerne nå, siger Anne Linnet.

Alderen hjælper til at navigere

Og når hun nu ikke føler sig gammel, så bliver alderen brugt til noget andet.

- Alder giver jo en ballast. En ballast, der hjælper én med at navigere. Det er jo mindst lige så vigtigt at vide her i livet, hvad man ikke vil, som hvad man vil. Når man er helt ung, har man travlt med at finde ud af, hvad man vil. Men efterhånden som årene går, ved man mere og mere, hvad man ikke vil, siger Anne lInnet og fortsætter:

- Det hænger i øvrigt fint sammen med det, vi talte om før, om, at det bliver vigtigere og vigtigere for en at vide, hvad man vil bruge sin energi på. For der er ingen af os, der ved, hvornår den slipper op. For nogle slipper den op, når de er 35. Men det bliver vigtigere, jo ældre man bliver, at man er sammen med mennesker, man elsker og holder af, og at man synes, man bruger sin tid fornuftigt, og også slapper indimellem, så man ikke bare galopperer afsted, men også nyder den tid, man har.

Husker du det?

- Jeg er ikke altid lige god til det. Jeg har altid haft det der drive og den der nødvendighed af at skrive. Og det har jeg stadig. Og det ER en nødvendighed. Det er det, jeg gør, hvad enten der er nogen, der kigger på det eller ej, hvad enten der er nogen, der betaler for det eller ej, hvad enten der er nogen, der kan lide det eller ej: Jeg skriver musik, siger Anne Linnet.

Læs mere om: