Anne Linnet: Vi bor hver for sig, og det gør det hele nemmere

Anne Linnet

Sangerinden Anne Linnet blev i 2013 skilt fra sin unge kone, men parret får deres forhold til at fungere ved stadig at være kærester og bo hver for sig.

Foto: Krestine Havemann

Sangerinden Anne Linnet blev i 2013 skilt fra sin unge hustru, men parret får stadig deres forhold til at fungere ved at bo hver for sig.

Onsdag, 29. april 2015 - af Juliane Olsen

Den 61-årige sangerinde Anne Linnet overraskede i den grad, da hun i 2010 i en alder af 57 år blev mor til sit sjette barn Isolde.

Siden har hun og den 34 år yngre Tessa Franck også fået sønnen Nemo, men i 2013 valgte parret at blive skilt.

I et nyt interview fortæller Anne Linnet dog, at parret stadig er kærester men blot bor hver for sig og samarbejder om børnene.

Parret samarbejder om børnene

- Vi bor hver for sig, og det gør det hele meget nemmere, for når jeg har tryk på i studiet og har brug for noget ekstra søvn, så er de hos Tessa. Det er supersmart, siger Anne Linnet til Alt for damerne.

Isolde og Nemo bor fast hos Tessa Franck, men opholder sig ofte hos Anne Linnet, som bor tæt på, og parret har også fælles forældremyndighed.

Sangerinden oplever derfor ikke, at børnene mærker noget savn, for hun og Tessa er gode til at snakke sammen og planlægge.

LÆS MERE: Anne Linnet fik hjælp af sønnen til en ny plade.