Annette Heicks succes går ud over børnene
Hjemme i familien Heick er det farmand Jesper Vollmer, som der står for det huslige i øjeblikket. Annette har nemlig rigtig travlt med musicalen "Wicked", som i USA har fået stor succes.
- Siden september, hvor vi begyndte med prøverne, har jeg knap nok set mine børn. Jeg er kommet hjem omkring midnat, har bragt dem til institutioner, taget toget til København, og så har min mand hentet dem. Jeg har også tabt mig så meget, at flere af mine venner og mine forældre er blevet bekymrede, fortæller Annette Heick til Her og Nu.
Annette spiller en af hovedrollerne i musicalen, der ligeledes har Maria Lucia på rollebesætningen, og stykket har modtaget store roser af anmelderne efter premieren sidste onsdag. Derfor er skuespilleren ikke til at få ned på jorden for tiden.