Basim: Jeg tror ikke på spøgelser

Basim i Legoland.

Basim i Legoland.

Foto: Niels Henrik Dam
Melodi Grand Prix-vinderen Basim tog den første tur i Legolands nye spøgelseshus.

Midt i forberedelserne til finalen i det internationale Melodi Grand Prix tog 21-årige Basim sig tid til en tur til Billund for at fejre åbningen af Legoland. Samtidig fik han æren af at indvie det nye og 37 millioner kroner dyre guldgraverpalæ, der er indrettet som et ægte spøgeslseshus. Det skræmte nu ikke den populære sanger.

- Jeg har det helt okay med spøgelser, for jeg har valgt ikke at tro på dem, men det kildede dejligt i maven, tilstod en fornøjet Basim efter en tur gennem de mørke gange, der sluttede med et frit fald på otte meter, mens han var fastspændt til et sæde.

På vej rundt i parken gav Basim sig god tid til at hilse på sine fans, som i dagens anledning var 6.000 børn, der har tilknytning til det frivillige arbejde, som bliver udført af Børnehjælpsdagen, Mødrehjælpen og KFUM's Sociale Arbejde.

- Det er en fed oplevelse at få smil og kram fra børn, og jeg vil gerne hjælpe med at give dem en oplevelse for livet, forklarede Basim, mens han skyndte sig rundt til de andre forlystelser i Legoland.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden