30. maj. 2012
Af af Preben Petersen

Basim: Min far er død

Basim
Basim sammen med mor Zohra og far Abdel.
Foto: Lars Laursen
Den 19-årige sanger fortæller, at hans far, Abdel, gik bort tidligt i morges.

- Kære fans & venner. Jeg har det sidste stykke tid, ikke været aktiv, som jeg plejer. I nat kl. 04.15 sov min far stille ind efter 5 års kamp mod leukæmi. Jeg elskede min far over alt på jorden, og han var uden tvivl min største inspiration. Jeg lovede min far, at fortsætte mit liv, og at forfølge mine drømme. Derfor vender jeg stærkt tilbage når jeg er klar. Sov godt Baba, alt hvad jeg gør, gør jeg for dig! Kærlig Hilsen din søn Basim.

Sådan fortalte Basim onsdag eftermiddag på Facebook at hans elskede far Abdel havde tabt kampen til den kræftsygdom, som allerede prægede den unge sangers familie, dengang han deltog i X Factor.

Basims far døde på et hospice i Måløv, hvor Basim og resten af familien var ved hans side. Allerede klokken 12 i går blev familien kaldt ind for at tage afsked med Abdel, der var så stolt af sin søns sangkarriere.

Basim og resten af familien begraver Abdel i morgen torsdag.

Læs mere om: