Bent Fabricius-Bjerre og Soleima fejrer Tivoli med ny musik
Om et par uger løber det sidste afsnit af ”Matador” over skærmen, som Bent Fabricius-Bjerre har skrevet titelmelodien til, men det betyder ikke, at man skal undvære den 93-årige komponists dejlige musik.
Hele sommeren kan man nemlig nyde hans toner i Tivoli i København.
Ny musik til Tivolis jubilæumsparade
I anledning af, at den gamle have fylder 175 år, har Benr Fabricius-Bjerre sammen med popsangerinden Soleima udarbejdet musikken til Tivolis jubilæumsparade.
- Det har været interessant at skulle skrive musikken til Tivolis jubilæumsparade, hvor en gennemgående melodi samtidig skulle tilpasses temaerne på de forskellige vogne. Jeg er glad for at have været en del af det festlige arrangement, som både indeholder tradition og nytænkning og forhåbentlig bliver en tilbagevendende begivenhed, fortæller Bent Fabricius-Bjerre i en pressemeddelelse.
Jubilæumsparaden kan opleves i Tivoli fra den 19. maj alle ugens dagen undtagen fredag, hvor der er fredagsrock.
Fakta om Tivolis jubilæumsparade:
Over 150 meter lang parade
22 performers
2 børn fra Tivoli Balletskole
5 børn fra Tivoli-Garden
4 chauffører
800 m. lang rute gennem Tivoli
2,6 km/t
5 paradevogne
Soleima og Bent Fabricius-Bjerre ved jubilæumsparaden i Tivoli.
Få herunder et gensyn med dengang, hvor prinsesse Christian og prinsesse Isabella hyggede sig i Tivoli.