Bent Fabricius-Bjerres største sorg
Tre gange har 88-årige Bent Fabricius-Bjerre været gift, og i sine to første ægteskaber har han nået at fejre sølvbryllup. Hans første ægteskab med Harriet Frederikke Dessau varede fra 28. februar 1948 til hun døde 15. marts 1975 - kun 49 år gammel.
I et interview i B.T. fortæller Bent Fabricius, at tabet af den første hustru er hans største sorg.
- Jeg blev alene med fire børn, selv om den ældste var gift og var flyttet hjemmefra. Men de tre andre boede stadig hjemme, fortæller Bent Fabricius i interviewet.
12. februar 1977 giftede Bent Fabricius-Bjerre sig med Anne Warnøe, nu Fabricius-Bjerre. Også de nåede at fejre sølvbryllup, inden parret i 2004 valgte at blive skilt.
Siden 4. september 2005 har Bent Fabricius-Bjerre været gift med den 42 år yngre Camilla Arndt, så når Bent Fabricius-Bjerre er 92, kan parret fejre kobberbryllup. Bent Fabricius-Bjerrre fortæller til B.T. at han er overbevist om, at han har mindst ti gode år endnu. Hvad han vil bruge dem til?
- Dem vil jeg bruge på at lave noget musik.