BILLED-BLADET overraskede Simone Egeriis på fødselsdagen

Simone Egeriis

Simone Egeriis

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Simone Egeriis store smil blev endnu større, da BILLED-BLADET kom med kagekone.

Simone Egeriis fyldte i går 24 år, og BILLED-BLADET tog en kagekone med til Melodi Grand Prix-deltageren, da vi mødte hende i hjembyen Slagelse.

- Jeg blev vækket af mine forældre og min kæreste (Ali, red.) med gaver og sang i morges, og den fik for fulde gardiner, fortalte fødselaren.

Om aftenen fik hun masser af gæster til boller, kakao og lagkage.

- Det er meget rart, der er tid til det, for meget af tiden går med at øve koreografi, at finde kjole og få taget portrætter, siger Simone, der den 13. februar skal stå på scenen i Forum i Horsens, når årets store musikfest, Melodi Grand Prix, løber af stablen.

Blevet voksen

Simone Egeriis bliver stadig genkendt på gaden som den søde pige med det store smil og den smukke stemme, der vandt "Scenen er din" i juniorsang.

Men selv om smilet, sødmen og den smukke stemme stadig er en del af den unge kvinde, føler hun, at meget er sket siden.

- Jeg har udviklet mig meget - ja, jeg er jo blevet voksen. Og jeg føler mig faktisk lidt gammel ved at være fyldt 24. Jeg er ikke i starten af tyverne mere, og nu er alle på TV pludselig yngre end mig. I virkeligheden føler jeg måske, at jeg er ældre end 24. Jeg opfører mig nok mere som en i starten af 30'erne, siger Simone Egeriis.

LÆS MERE: Simone til dansk Melodi Grand Prix

I sommer flyttede hun i hus med sin kæreste og fik sig en hest tæt på hjemmet. Simone Egeriis gennemførte tidligere grundforløbet på veterinærsygeplejerskeuddannelsen, men stoppede, fordi musikken trak i hende.

Når hun deltager i Melodi Grand Prix 13. februar, er det tredje gang, hun kæmper for at få en plads i Eurovisionen - og hvem ved, måske er tredje gang lykkens gang for Simone Egeriis.

Simone Egeriis
Hanne Juul/BILLED-BLADET

Simone Egeriis

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden