14. okt. 2010
Af af Trine Larsen

Birthe Kjær hyldet af venner og kolleger

Dario Campeotto var en af de gode venner, der ønskede Birthe Kjær tillykke med bogen.
Dario Campeotto var en af de gode venner, der ønskede Birthe Kjær tillykke med bogen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Sangerinden Birthe Kjær fejrede udgivelsen af bogen om sit liv ved en velbesøgt og festlig reception.

Sangerinden Birthe Kjær afslører i sin nye biografi, Længe Leve Livet, at hun er rekordindehaver af hurtige forelskelser, og selvom hun ikke har fundet den eneste ene har det ikke skortet på tilbud, bejlere og gode venner.

Flere af dem var naturligvis med, da Birthe Kjær forleden holdt bogreception og gladest blev hun for at se sin gamle flamme, forretningsmanden Fritz Schur, som hun var kæreste med i to et halv år for år tilbage.

Også den tidligere forskningsminister Helge Sander var med for at hylde Birthe Kjær, som er det menneske, han ud over sin egen familie har kendt længst tid. Helge Sander var netop begyndt som journalistelev på Herning Folkeblad, da Birthe debuterede og efter debut-interviewet, hvor de begge var lige nervøse, blev de venner og har været det siden.

Birthes dansepartner i programmet, Vild med Dans, Bo Loft Jensen var også på plads for at hilse på Birthe, som han var sammen med, da hun i 2005 kollapsede efter deres dansetime og fik hjertestop i ambulancen på vej til hospitalet.

Også en række venner og kolleger fra Dansktoppen og teaterverdenen kom for at hilse på Birthe Kjær, der kvitterede med en sang for sine gæster.

Læs mere om: