18. jan. 2015
Af af Karina Didriksen

Birthe Kjær sang for udsatte børn

Birthe Kjær
Birthe Kjær
Foto: Birger Storm
Sangerinden Birthe Kjær optrådte til Børnehjælpsdagens Nytårskoncert i Christians Kirke i København.

Christians Kirke i København var søndag eftermiddag fyldt med toner fra danske kunstnere, da Børnehjælpsdagens Nytårskoncert 2015 blev afholdt.

Lars Hjortshøj var konferencier og bød velkommen til Birthe Kjær, som var en af de solister, der havde sagt ja til at optræde i den gode sags tjeneste.

- Jeg har været ambassadør for Børnehjælpsdagen siden 2006, og jeg har fået rigtig mange minder gennem tiden med de børn, jeg har mødt, fortalte Birthe Kjær, inden hun gav en minikoncert med fire numre, der alle resulterede i store klapsalver.

Børnehjælpsdagen støtter udsatte børn

Erann DD, Ida Gard, Lighthouse X og Cæcilie Norby kunne også opleves under den velgørende koncert.

Børnehjælpsdagen støtter de omkring 12.000 anbragte børn og unge i Danmark, og nogle af dem fortalte deres historie i kirken.

LÆS MERE: Birthe Kjær var bange for at falde af scenen.

Læs mere om: