Lørdag, 15. oktober 2011 - af af Dorte Quist

Birthe Kjær udlever sin drøm

Birthe Kjær

Birthe Kjær

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den folkekære musikker er pladeaktuel og nyder livet i sit fulde drag.

63-årige Birthe Kjær er lykkelig for sit nye liv, som hun kalder årene efter blodproppen i 2005. I dag siger hun kun ja til arbejde, der gør hende glad eller udfordrer hende.

- Mit liv kunne være stoppet dengang. Så tiden er kostbar og skal bruges rigtigt, siger Birthe Kjær, der har indfriet en gammel drøm om at indspille en cd, "Smile", med swingmusik.

Birthe Kjær er blevet mæt. Ikke af at synge og heller ikke af musikbranchen, som hun har arbejdet med i 50 år. Men hun er mæt af at sidde i et omklædningsrum i en idrætshal og vente. Mæt af at sætte sig ud i sin bil og køre i fire-fem timer hjem til sit hus, efter hun har sunget og haft det sjovt i en time. Derfor forlænger hun sit sabbatår med et år mere frem til næste sommer. Birthe Kjær er simpelthen blevet en pensionist - som arbejder indimellem med det, hun synes, er sjovt og udfordrende.

Lytter til mavefornemmelsen

- Jeg er taknemmelig for den ekstra tid, jeg har fået. Jeg nyder de gode øjeblikke, der er så mange af - dem, som gør mig glad og lærer mig en masse. Jeg er virkelig blevet meget bevidst om at prioritere.

- Efter min blodprop i 2005 har jeg fået en ny livsfilosofi. Jeg har altid arbejdet og været meget pligtopfyldende. Men nu har jeg lært at lytte til min egen mavefornemmelse. Jeg kan simpelthen mærke på min krop, om jeg skal sige ja eller nej til opgaver. Det var signaler, som jeg ikke lyttede til før.

Tid til at være spontan

- Jeg har lært at vælge de rigtige øjeblikke og vil ikke mere bruge tiden på noget, der skal "overstås". Før i tiden sagde jeg så tit til mig selv, at jeg "bare lige" skulle arbejde meget i denne måned, så kunne jeg rigtig slappe af bagefter. Nu er det altså blevet "bagefter" i mit liv!

- I dag har jeg det fantastisk. Jeg er mere glad og har fået ro i kroppen. Jeg har endda tid til at gøre spontane ting. Det kunne jeg ikke før, hvor min kalender altid var fyldt. Jeg har sparet op til en pension, som jeg kunne få, fra jeg fyldte 60 år, så det giver mig en vis frihed. Jeg lider bestemt ikke nød. Jeg plejer at sige, at jeg er blevet pensionist - men ikke folkepensionist.

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden