Cæcilie Norby Flytter sammen med sin mand gennem 13 år
Vi er mange, der i dag kan synge med på OneTwo-hittene Den Bedste Tid, Midt i en Drøm og Billy Boy. I dag er Cæcilie Norby, der var forsanger i popbandet solist, mor til en datter på 12 og så danner hun par med den svenske kontrabassist Lars Danielsson.
Men selv om hun og Lars har været sammen i 13 år, så har de aldrig boet sammen. Men det bliver der lavet om på.
– Nu flytter vi jo sammen for første gang, Lars og jeg. Vi har ikke boet sammen før. Ikke rigtigt. Lars har haft sit hus oppe i Mölnlycke i Sverige, og lejligheden her på Frederiksberg er min. Jeg har boet hos Lars, eller også har han boet hos mig. På den måde har vi selvfølgelig boet sammen, men vores møbler har aldrig boet sammen før, siger Cæcilie Norby til SØNDAG.
Københavner-lejlighed med plads til familie og musik
Parret har derfor været på boligjagt og deres nye fælles bopæl bliver på dansk grund.
– Nu har vi så købt en fælles lejlighed i København. En stor lejlighed med plads til alt muligt. Også to flygler. Og en masse andre instrumenter. Og to hjemmearbejdende mennesker. Og en 12-årig, som endelig kan få et stort værelse. Og Lars’ ene datter, der skal til at studere i København, forklarer hun.
Og den store lejlighed, der kan rumme både musik og Cæcilie Norbys familie.
– Det har været et brændende ønske hos mig i mange år at bo et sted, hvor der er åbent for mange mennesker og mange projekter, og hvor der er plads til at folde sig ud uden hele tiden at skulle pakke sammen og rydde væk. Og nu var muligheden der. Så nu skulle det være.
LÆS OGSÅ:
Cæcilie Norby: Når jeg står på scenen er jeg forelsket i alle omkring mig. Læs mere på soendag.dk
LÆS OGSÅ:
Caroline Henderson: Det er gået op for mig, at livet har en udløbsdato. Læs mere på soendag.dk