17. mar. 2013
Af af SØNDAG, Aller Media

Caroline Henderson: Derfor forlod jeg Ray Dee Ohh

Caroline Henderson
Caroline Henderson.
Foto: AOP
Der lød ramaskrig da Caroline Henderson forlod succesbandet Ray Dee Ohh. Her forklarer hun, hvorfor hun endte med at sige stop.

Vi er mange, der kan synge med på ’Mandags-stævnemøde’ og ’Jeg vil la’ lyset brænde’, og succesbandet Ray Dee Ohh, der var en del af den danske musikscene fra 1988 til 1992, og som havde Caroline Henderson og Maria Bramsen som forsangere, har budt mange danskere op til fest.

I 1992 gik gruppen i opløsning, og det udløste ramaskrig herhjemme, fortæller Caroline Henderson til SØNDAG.

– Da jeg forlod popbandet Ray Dee Ohh, lød der et ramaskrig. Det var jo dengang, man virkelig solgte plader. Folk var rasende ’Er du sindssyg? Hvad skal du så lave? Og du har to små børn at tænke på’, fortæller hun.

Caroline Henderson: Jeg skulle et andet sted hen

Ray Dee Ohh nåede at udgive tre album, og siden bandet gik fra hinanden, har Caroline Henderson udgivet en perlerække af albums, og nu er hun albumaktuel igen.

Så det var den rigtige beslutning at trække sig fra Ray Dee Ohh – også på trods af ramaskrigene.

– Men jeg gjorde det, fordi jeg bare vidste, at jeg skulle et andet sted hen. Alt har sin tid, og når den tid er slut, skal jeg videre. Jeg har haft en del af den slags valg. Også i forhold. Det kan måske opfattes som koldt eller kompromisløst. Men i virkeligheden er jeg bare meget tro mod mig selv og det at ville være til stede, siger hun.

LÆS OGSÅ: Det er svært at se, men Caroline Henderson har passeret de 50. På soendag.dk fortæller hun, hvordan det halve århundrede pludselig har fået hende til at tænke på livets afslutning

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsen nærmer sig de 60, men det stopper ikke Danmarks Rock-mama. På soendag.dk fortæller hun, hvordan hun har kreative planer frem til 2015

Læs mere om: