4. feb. 2016
Af Casper Nielsen

Céline Dion om sin afdøde mand: Jeg føler hans varme

Céline Dion var dybt rørt, da hun gik på scenen for at tale til sin afdøde mand, René Angélil, ved en ny stor mindehøjtidelighed i Las Vegas.
Céline Dion var klædt i sort og tynget af sorg. Men hun rørte alle, da hun onsdag indtog scenen ved en ny stor mindehøjtidelighed for at holde den sidste tale til sin afdøde mand, René Angélil. - Dette er mit hjem, når jeg ikke er hjemme, og normalt føler jeg mig godt tilpas, når jeg er hjemme. Lige nu ved jeg ikke rigtigt, hvor godt jeg har det, sagde Céline Dion med hentydning til, at mindeceremonien blev holdt i Caesars Palace i Las Vegas, hvor sangerinden har holdt så mange mindeværdige koncerter. Netop med sin mand som manager og forretningspartner. Nu stod Céline Dion alene på scenen og talte til sin afdøde elskede. SE DE RØRENDE BILLEDER: Céline Dion havde alle tre børn med til begravelse - Jeg føler, hans kærlighed er i lokalet. Jeg føler hans varme og styrke i jer alle. René omgav sig altid med de bedste. Han havde en evne til at få alle dem han mødte til at føle sig som en del af familien, og han behandlede alle med respekt, varme og kærlighed. Jeg ved, han vil have mig til at takke jer alle, sagde Céline Dion ifølge Hello Magazine. Inden den femdobbelte Grammy-vinder måtte trække vejret dybt, sunde sig og kigge ned i sin tale ”for ikke at glemme noget”, som hun sagde. - På min families vegne vil jeg gerne takke jer alle for at være her I aften og give sådan en smuk hyldest til mon amour. René, jeg elsker dig meget. Merci, god nat, lød de bevægende ord. Mens Céline Dion kæmpede for at holde tårerne tilbage. Det var den 14. januar - kun to dage før sin 74 års fødseldag - at den indflydelsesrige René Angélil døde af kræft. Showet i Las Vegas var en hyldest til hele hans professionelle karriere, og hele mindehøjtideligheden kan ses på dette link - Céline Dions tale er cirka 2 timer og otte minutter inde i optagelsen. Årets TV-GULD: Hjælp os med at kåre Årets TV-favoritter!

Læs mere om: