29. maj. 2010
Af af Dorte Quist

Chanée og N'evergreen: Trætte før MGP-finalen

Chanée og N'evergreen
Chanée og Tomas N'evergreen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Prøverne ligger nu skulder ved skulder i Oslo for Tomas N'evergreen og Christina Chanée.

I morgen aften sidder mange millioner seere i Europa ved tv-skærmen for at se finalen i det 55. Internationale Melodi Grand Prix, og nordmændene vil have at den direkte udsendelse skal være lige i skabet. Derfor afløser den ene prøve nærmest den næste.

Da eftermiddagens store generalprøve var færdig, skyndte Tomas og Christina sig ind til hotellet i Oslo for at hvile stemmen lidt. Men kun halvanden time efter - kl. 20 - skulle de igen af sted ud til den store Telenor Arena, der ligger 20 minutters kørsel uden for byen.

- Jeg skal op på værelset og hvile lidt, men det skal være med åbne øjne, for jeg må ikke ødelægge min make-up, smiler Christina Chanée, som påpeger, at hun faktisk arbejder to timer mere hver dag end Tomas gør.

- Jeg bruger en time hver morgen i make-uppen og en time hos frisøren, som sætter mit hår.

Læs mere om: