Chokeret Kandis-Johnny: Mødte spøgelsesbilist

johnny hansen

johnny hansen

Foto: Gregers Overvad

Det kunne nemt være gået galt, da Johnny Hansen og resten af Kandis i sidste uge mødte en spøgelsesbilist på Herning-motorvejen.

Tirsdag, 26. november 2019 - af Laura Dalgård Hansen

Johnny Hansen og resten af Kandis er vant til at køre land og rige rundt, og hvert år kører de cirka 100.000 kilometer.

De tilbringer derfor masser tid på motorvejen, og det gjorde dansktop-gruppen også i fredags. Men det var nær endt galt, da de kørte på motorvejen nær Herning, for nærmest ud af det blå kom en spøgelsesbilist imod dem.

 

Johnny Hansen chokeret

- Jeg så lyset, men jeg troede, han kørte ovre på den anden side. Det var først, da han var 100-200 foran os, jeg opdagede, han kørte i samme side som os, fortæller en chokeret Johnny Hansen til BILLED-BLADET.

- Wruum, sagde det, da han kørte forbi.

Heldigvis endte mødet med spøgelsesbilisten ikke med en kollision, men hvis Johnny og kollegaerne havde mødt spøgselsbilisten et øjeblik senere, kunne det være gået grueligt galt.

Johnny Hansen ville overhale 

Johnny Hansen havde nemlig planer om at overhale den forankørende kort tid efter, spøgelsesbilisten kørte forbi ham, og så kan man kun forestille sig, hvad der kunne være sket. 

Heldigvis skete der ikke noget med hverken Kandis eller nogle andre bilister, for spøgelsesbilisten blev stoppet, inden det skete nogle ulykker.