2. maj. 2025
Af Pelle Rigtrup

Christopher måtte trække stikket: Nu sætter han ord på den svære tid

Christopher.
Christopher.
Foto: Hanne Juul
Sangeren Christopher valgte i september at aflyse sin turné og trække stikket. Nu sætter han ord på, hvordan han havde det i den periode.

De seneste år har sangeren Christopher næsten kunnet gå på vandet.

Efter flere år med stor succes herhjemme blev hans internationale karriere for alvor katapulteret, da han i 2023 spillede hovedrollen i Netflix-hittet "A Beautiful Life".

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Successen sendte ham ud på en verdensturné, der både bragte ham til Europa, Asien, Sydamerika og USA.

Samtidig takkede Christopher ja til næsten alt, hvad han blev tilbudt, hvilket betød at hans kalender til sidst ikke kunne hænge sammen.

Derudover betød udlandseventyret, at han i store perioder måtte undvære sin hustru, Cecilie Haugaard, og parrets to små børn, Noelle og Isabelle.

Til sidst blev det for meget for sangeren, der i september valgte at trække stikket og aflyse sin planlagte Europa-turné, hvilket han annoncerede på Instagram med ordene.

- Det har været nonstop for mig de sidste 2,5 år. Jeg fik bare aldrig chancen for at bearbejde det. Det har været overvældende. Jeg skal nu fokusere på mine arenashows i Danmark, og jeg skal færdiggøre mit album.

I et nyt interview sætter han nu flere ord på, hvorfor han valgte at trække stikket.

- Jeg var træt. Jeg var mæt. Jeg var et sted, hvor jeg ikke kunne klare flere oplevelser, fortæller han.

33-årige Christopher fortæller samtidig, at han fandt ud af, at den helt store gave er hans familie. Han vil derfor blive bedre til at prioritere dem i fremtiden.

Mere om: