9. okt. 2014
Af Casper Nielsen

Claes Antonsen har brækket armen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/sh-39167.jpg
Foto: AOP
”Vild med dans” trommeslageren har brækket armen på en herretur til Skotland.

Claes Antonsen fra The Antonelli Orchestra er midlertidigt sat ud af spillet i ”Vild med dans”.

I hvert fald i morgen aften, hvor den populære trommeslager og kapelmester må overlade stikkerne til en anden.

Mandag var han så uheldig at brække sin højre arm i en motorcykelulykke i Skotland, skriver Ekstra Bladet.

Claes blev tirsdag morgen opereret på et hospital i Skotland og valgte at blive udskrevet allerede samme eftermiddag.

- Jeg har brækket min arm midt over - lige mellem håndleddet og albuen. Det gjorde SÅ ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende i hele mit liv, siger Claes Antonsen.

Antonsen var på herretur i Skotland med blandt andre Thomas Helmig, og uheldet skete da han skulle på en off road tur.

Claes Antonsen vil dog stadig være til stede i orkestret fredsag aften. Nu svinger han blot dirigentstokken i stedet.

Trommestikkerne overlades til Jan Lysdahl, der har spillet trommer for bl.a. Kim Larsen og Sanne Salomonsen.

Læs mere om: