30. maj. 2014
Af Karina Didriksen

Claes Bang tager danseskoene på igen

Claes Bang.
Claes Bang.
Foto: AOP
Skuespilleren forlod uventet ”Vild med dans” sidste år, men han bruger nu danseerfaringen til at markedsføre en ny sang.

Claes Bang nåede kun at medvirke i to programmer af ”Vild med dans” i efteråret 2013, før han fik kolde fødder og meldte sig ud af programmet.

Begrundelsen lød, at han var for nervøs og havde for travlt med arbejde til at fortsætte i dansekonkurrencen. Men nu har den 47-årige skuespiller fået danseskoene på igen.

Det sker i forbindelse med lanceringen af Claes Bangs nye ep ”Keep on dancin”, hvor han bruger sin danseerfaring i markedsføringen.

- Min ”Vild med dans”-exit for et halvt års tid siden var vist ikke så yndig. Selv vennerne syntes, at det var lidt skvattet, men for mig var det nødvendigt, og så tænkte jeg her i forbindelse med min nyeste ep, at jeg måske kunne vende et minus til et plus, siger Claes Bang til Ekstra Bladet.

Karriere i Tyskland

”Keep on dancin” er lige som skuespillerens øvrige musik et fritidsprojekt, som han nyder at lave, fordi han er sin egen herre.

Det er skuespillet, som han prioriterer højest, og Claes Bang har siden efteråret indspillet tre film i Tyskland og medvirket i et par danske teaterforestillinger. Næste projekt er en rolle i en tysk TV-serie.

Læs mere om: