Claus Norreen fletter fingre med blond skønhed

Der var amoriner i luften, da Se og Hør forleden fangede Claus Norreen sammen med en blond skønhed på café Bjørg's ved Rådhuspladsen.
Men det var ikke hvem som helst, for de to søde, fingre-flettende mennesker har mødtes før. Den flotte blonde pige hedder Lola La'Rock, og er tidligere blevet fanget i at kysse og kramme med Claus i det danske natteliv.
Til dagligt arbejder Lola på en ægte amerikansk diner i Valby, the Dee Diner. Ifølge Se og Hør var forelskelsen ikke til at overse, og Aqua-Claus havde svært ved at skjule følelserne for lækre Lola.
Claus har fra tidligere forhold sønnen Elliott på syv sammen med ekskonen Siggy. De nåede at være gift i otte år, før de i 2008 blev skilt.