3. aug. 2014
Af Karina Didriksen

Dan Rachlin på sygehuset efter fald fra en stige

Dan Rachlin.
Dan Rachlin.
Foto: Krestine Havemann
DJ’en matte sys med flere ting i hovedet, fordi han kom til skade, da han var ved at rense tagrender.

Det, der skulle have været en dejlig søndag med lidt husligt arbejde, endte for Dan Rachlin med en tur på sygehuset.

DJ’en stod på en stige, imens han var i fuld gang med at rense tagrenden på familiens hus i Rungsted. Pludselig skred stigen under ham, og han faldt fra øverste trin ned på jorden.

- Der var blod overalt, da min datter, Pippi, kom ud for at se, hvad der var sket, fortæller Dan Rachlin til Ekstra Bladet.

Færdig med tag-arbejde

Familien fik hurtigt kørt ham på sygehuset i Hillerød, hvor han blev behandlet med 10 sting i baghovedet, blev tjekket for hjernerystelse og fik taget røntgenbilleder.

Dan Rachlin havde heldigvis ikke noget brud på rygsøjlen og kunne tage hjem igen efter behandlingen. Nu skal han tage den lidt med ro og skal i hvert fald ikke op på nogen stige igen lige foreløbigt.

- Jeg skal aldrig op på det tag igen, fastslår han.

Læs mere om: