Dejlige minder: Kan du huske Dario Campeottos Melodi Grand Prix-sejr med Angelique?

Det blev den unge Dario Campeotto, der i 1961 løb med sejren over de kendte sangstjerner – her ses fra venstre: Gustav Winckler, Raquel Rastenni, Dario Campeotto, Grethe Sønck og Pedro Biker.

Det blev den unge Dario Campeotto, der i 1961 løb med sejren over de kendte sangstjerner – her ses fra venstre: Gustav Winckler, Raquel Rastenni, Dario Campeotto, Grethe Sønck og Pedro Biker.

Foto: Ritzau/Scanpix
I år er det 60 år siden, at en ung Dario Campeotto vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Angelique".

”Hvor er du dejlig, Angelique!”

Ja, bare man læser ordene, kan man næsten høre Darios fløjlsbløde stemme, der synger den elskede Melodi Grand Prix-klassiker.

I år er det 60 år siden, at Dario Campeotto indtog scenen til det danske Melodi Grand Prix og tog alle med storm med sangen "Angelique".

Den 22-årige dansk-italienske sanger var endnu et ubeskrevet blad på den danske musikscene, men han hev alligevel sejren hjem over for store navne som bl.a. Otto Brandenburg, Raquel Rastenni og Gustav Winckler.

Og sejren i Dansk Melodi Grand Prix 1961 kickstartede i den grad Dario Campeottos lange, flotte karriere.

Komponisten bag "Angelique" var også en på det tidspunkt ukendt sangskriver. Det var nemlig den 61-årige invalidepensionist Axel V. Rasmussen, der havde skrevet den nu udødelige evergreen i sit hjem i Køge.

Axel V. Rasmussen gentog succesen, da han i 1964 endnu engang skrev det vindende bidrag til Dansk Melodi Grand Prix – nemlig ”Sangen om dig” fremført af Bjørn Tidmand.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Sejren med "Angelique" gav Dario Campeotto en billet til den europæiske Melodi Grand Prix-finale, der i 1961 blev afholdt i Cannes i Frankrig.

Her opnåede sangen en flot 5. plads ud af 16 deltagende sange.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden