7. sep. 2014
Af af Niels Burgos

Det' lige det: Det er min fødselsdag

Kirsten har genne årene sunget duetter med en række internationale stjerner. Bl.a. Paul Potts, Tommy Körberg og Gilbert O'Sullivan.
Kirsten har genne årene sunget duetter med en række internationale stjerner. Bl.a. Paul Potts, Tommy Körberg og Gilbert O'Sullivan.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kirsten Siggard fylder 60 i dag

Der er god grund til at hejse flagene i den lille by Vindinge ved Roskilde. I dag, søndag, fylder byens berømte datter, sangerinden Kirsten Siggaard, nemlig 60 år. Og for os andre er det en god anledning til at finde de gamle kassettebånd frem og lytte til nogle af Kirstens mange megapopulære sange igen.

Fra et fast arbejde som bankassistent hoppede Kirsten for 30 år siden direkte over i alle popglade danskeres hjerter, da hun sammen med Søren Bundgaard deltog i Melodi Grand Prix med sangen "Det' lige det" - og så kom sangene ellers som perler på en snor i årene, der fulgte: "Sku' du spørg' fra no'en", "Sig det som det er" og "Ka' du se hva' jeg sa'e".

Kirsten viste dog hurtigt, at hun også havde dramatisk talent. Hun høstede store roser for sin rolle som den franske sangerinde Edith Piaf på Det Ny Teater i 1991 og 1997 - og senest i år med turne-forestilllingen "Spurven". Desuden har hun med stor succes medvirket i en række danske revyer gennem årene.

Kirsten bor i Vindinge med sin mand Jørgen Andersen, som hun har været gift med siden 1979. Parret har to voksne sønner, Kasper og Mads. I dag fejres Kirstens runde dag ved en reception i Roskilde.

Læs mere om: