Din oversigt: Sådan kommer Eurovisionen til at forløbe

Foto: AOP
Danmark plejer at gøre det godt i Sverige under Eurovision Song Contest, men i år er der helt nye spilleregler...

I aften, tirsdag, går de første 18 lande på scenen, når dette års største musikkonkurrence i verden går i luften.

DR 1 sender første semifinale i Eurovision Song Contest fra kl 21.

Rigtig interessant for Danmark bliver det dog først torsdag, hvor den danske gruppe Lighthouse X bestående af Johannes Nymark, Martin Skriver og Søren Bregendal går på i anden halvdel af showet, der ligeledes sendes kl 21.

I alt 19 lande dyster i anden semifinale, og i år er reglerne meget anderledes i forhold til de foregående år.

Danmark får ingen stemmer fra Sverige

Kun lande, der deltager i den givne semifinale samt halvdelen af de lande, der er selvskrevne til finalen, må stemme. Danmark plejer at få mange point fra Sverige, men da de giver point i den første semifinale, går vi glip af dem i år.

Til gengæld er Norge også med i anden semifinale, og de plejer også at være søde ved de danske deltagere.

En anden ændring er, at man de tidligere år har fået sammenlagt stemmer fra de respektive lande samt landenes juryer, men de to er i år delt.

Du kan stemme via telefon, sms eller via Eurovisionens officielle app.

Se rækkefølgen på deltagerlandene her.

Sidste års vinder er vært

Det nye stemmesystem er inspireret af Sveriges egen metode under Melodifetivalen og skulle gøre, at der kommer mere spænding, når stemmerne ruller ind.

Således ved man ikke tidligt i stemmeprocessen, hvem der går fra finalen som vinder, som man har gjort tidligere år.

Finalen bliver sendt lørdag klokken 21, og igen er svenske Petra Mede vært. Hun kommer til at kåre vinderen sammen med sidste års vinder, Måns Zelmerlöw.

Danmark plejer at gøre det godt i Sverige. Sidst, vores naboer var værter i 2013, vandt Emmelie de Forest med "Only Teardrops", og i 2000 vandt Brødrene Olsen med "Fly on the wings of love".

 

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden