31. okt. 2016
Af Lene Skaarup

Efter fem års pause: Linie 3 klar med julekoncert

Preben Christensen, Anders Bircow, Thomas Eje
Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje.
Foto: Lars H. Laursen
Det bliver til et glædeligt gensyn med de tre sjove mænd fra Linie 3, når de i 2017 skal turnere landet rundt med deres nye julekoncert.

De tre skuespillere og komikere Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje slår sig endnu engang sammen i den populære trio Linie 3, når de i 2017 er klar med en ny julekoncert.

Med på scenen er også sangerinden Trine Gadeberg, der især er kendt for sin rolle som nissen "Pyt" i julekalenderen Nissebanden og Jan Glæsels orkester.

Første julekoncert bliver i Odense

Den første koncert har premiere i Odeon i Odense torsdag den 9. november 2017. De tre gæve komikere har valgt at tage udgangspunkt i nogle af de mest kendte juleklassikere, så der er garanti for en flot julekoncert.

LÆS MERE: Linie 3 får fornem hæderspris

Det kommer til at blive første gang i fem år, at Linie 3 optræder på scenen sammen, og mon ikke det også denne gang bliver en stor succes rundt i hele Danmark.

Læs mere om julekoncerterne her.

Læs mere om: