Mandag, 22. april 2013 - af af Dorte Quist

Emmelie og Malmø gør sig klar til MGP

Emmelie de Forest
Emmelie de Forest
Foto: Michael Søndergaard/DR
Der er kun godt tre uger til Emmelie de Forrest skal forsvare de danske farver ved den første semifinale den 14. maj, og både Emmelie og Malmø by er ved at gøre sig parat.

Mens Emmelie den sidste uge har været både i Stokholm, Malmø og London for at give interview til de musikglade medier, så ruster Malmø sig også til at give de forventede 100.000 MGP-turister en stor oplevelse.

Malmø By har sat 25,8 millioner svenske kroner af til at fyre op under MGP’et under mottoet ”We Are One”, og i hele MGP-ugen op til finalen 18. maj er der kulinariske oplevelser, underholdning, sang og musik på de smukke pladser i Malmø, og især det store Gustav Adolfs Torv bliver døgnet rundt centrum for en masse optræden.

Malmøs turistbureau VisitSweden regner med, at også rigtig mange danskere vil tage Øresundstoget fra Københavns Hovedbanegård til Malmø for at opleve MGP-festen og ikke mindst se semifinalerne 14. og 16. maj samt finalen 18. maj på en af de mange storskærme, der er opstillet i centrum.

Under besøget i Malmø fik Emmelie de Forrest i øvrigt overrakt en guldplade for 900.000 danske download af sin sang ”Only Teardrops”, som af mange regnes for favorit. - Det er helt vildt. Det er næsten en million - og så bare i Danmark. At der er så mange, der kan lide sangen og har hørt den - det er fantastisk, sagde en glad Emmelie de Forrest.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden