23. maj. 2013
Af Lisbeth Grube

Emmelie omringet af fans på gaden

Emmelie de Forest
Emmelie de Forest
Foto: Birger Storm
Selv om folk er søde, tager Grand Prix-vinderen ikke bussen i disse dage.

Europas nyslåede Grand Prix-stjerne, 20-årige Emmelie de Forest, kan ikke gå udenfor sin dør i København uden at blive mødt med en massiv interesse. Og nu har hun taget sine forholdsregler, fortæller hun til BT.

- Jeg har faktisk undgået at gå for meget på gaden alene. Jeg er også blevet anbefalet ikke at tage bus og tog i de her dage, men at tage taxa eller få familie til at køre mig, for hvis jeg går ude selv, og der pludselig er 30 mennesker omkring mig, som gerne vil have en autograf, så kan det være ret overvældende, hvis jeg er helt alene, siger hun til avisen.

- Selv om folk er søde, så kommer der hurtigt en til, og så en til, og pludselig er der mange, forklarer Emmelie, som dog understreger, at hun er dybt taknemmelig for opbakningen fra sine landsmænd.

Læs mere om: