Får vi Eurovision Song Contest tilbage til næste år? Få svaret her

Ben og Tan

Ben og Tan

Foto: Thomas Laursen
Efter den store coronaskuffelse i foråret, hvor det traditionelle internationale Melodi Grand Prix blev aflyst, håber mange fans på at få Eurovision Song Contest tilbage i 2021.

Den europæiske tv-sammenslutning EBU har netop afsløret i en pressemeddelelse, at der bliver arbejdet med fire mulige scenarier, så vi på den ene eller den anden måde kan få Eurovision Song Contest tilbage i 2021.

Scenarie A: Grand Prix som sædvanligt

Sangkonkurrencen bliver afholdt, som den skulle have været sidste år i Ahoy Arena i Rotterdam.

Delegationer fra alle de medvirkende lande vil være til stede.

Dette mulige scenarie kræver ifølge EBU enten muligheden for at blive vaccineret for Covid-19 eller omfattende tests.
Uanset hvad bliver showet uden de danske vindere fra 2020.

Læs Ben & Tan fortæller mere her:

Scenarie B: Social afstand

Delegationerne fra de medvirkende lande kan kun sende få personer af sted.
Alle skal holde minimun halvanden meters afstand - inklusiv publikum.

Det betyder, at man er nødt til at trække lod om, hvem der kan få lov til at bruge den købte billet og se showet.

De resterende får refunderet deres penge.

Scenarie C: Rejserestriktioner

De delegationer, der har lov til at rejse, kommer til Rotterdam og optræder live - dem fra lande med rejseristriktioner optræder fra hjemlandet.

Her vil der også være publikumsbegrænsninger som i Scenarie B.

Scenen fra foråret, der ikke nåede at blive brugt, genbruges i 2021.
Foto: EBU

Scenen fra foråret, der ikke nåede at blive brugt, genbruges i 2021.

Scenarie D: Grand Prix fra hjemlandene

Hvis Holland skulle vise sig at være i en lockdown-situation igen, optræder alle medvirkende fra deres hjemland.

Det vil sige, at alle andre Eurovision-relaterede events i Rotterdam bliver aflyst, og at der ikke er publikum på showet - lidt som vi så det i foråret.

Eurovision Song Contest vender helt sikkert tilbage

Konklusionen på det hele er, at det internationale Melodi Grand Prix helt sikkert vender tilbage i 2021.

EBU fortæller, at skulle man beslutte sig nu, ville det blive Scenarie B, der blev valgt. Men den endelige beslutning bliver taget i de første måneder i 2021.

Årets slogan bliver - lidt ironisk - det samme som i år: "Open Up".

Modsat i foråret findes der dog helt sikkert en vinder til næste år i finalen, der løber af stablen 22. maj.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden