Fede Finn & Funny Boyz indtager førstepladsen

Fede Finn & Funny Boyz

Fede Finn & Funny Boyz

Foto: Lars H. Laursen
Dansktopbandet Fede Finn & Funny Boyz er for fjerde uge i træk nummer et på Dansktoppen, og det vækker glæde.

Der er dømt dansktopstemning i det danske sommerland, og bandet Fede Finn & Funny Boyz ligger højt på hitlisten.

For fjerde uge i træk er bandet nummer et på Dansktoppen, og det vækker glæde hos de populære musikere.

- ”Den gamle buk” er atter for 4. uge i træk nr. 1 på Dansktoppen, og vi er så glade og taknemmelige for jeres stemmer, skriver bandet på Facebook. 

Turnéplanen er højt belagt

Fede Finn & Funny Boyz opfordrer nu fans til at stemme på bandet med en SMS til Dktop 1 til nummeret 1212 inden søndag kl. 14.

Bandets turnéplan for sommeren er desuden højt belagt, og orkestret lægger vejen forbi i alle afkroge af Danmark. 

Det har dog ikke været nogen let tid på det seneste for 66-årige Lennart Johannesen, der står i spidsen for orkestret. 

Lennart Johannesen ramt af sygdom

Sidste år fortalte han åbent om, hvordan det havde tæret på kræfterne at skulle finde nye medlemmer til Fede Finn & Funny Boyz.

Det skete i TV 2 Charlie-programmet ”Fede Finn i modvind”, hvor musikeren også fortalte om, at han led af sukkersyge og nedsat syn.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Men nu er det nye Fede Finn & Funny Boyz altså kommet godt på plads og har indtaget dansktoplisten i flot stil. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden