For fem år siden: Michael Jacksons tragiske død

Foto: AOP
Læs om, hvor Michael Jacksons børn er i dag, hvor mange penge de og hans mor har arvet, hvad lægen, der blev dømt for hans død, laver i dag, og meget mere.

I dag er det fem år siden, verden vågnede til et chok - poppens konge, Michael Jackson, var død i nattens løb, kun 50 år gammel.

Men ligesom Michael Jacksons eks-svigerfar, Elvis Presley, dør de allerstørste stjerner aldrig. Det er kun en måned siden et Michael Jackson-hologram moonwalkede hen over scenen i Billboard Music Awards i Las Vegas i en udsendelse, der blev vist over hele verden.

Et nyt album blev også udgivet for nyligt, som øjeblikket røg ind som nummer to på flere af de store musik-opgørelser, og et omrejsende "Cirque de Soleil"-show rejser jorden tynd med Jacksons sange og har efter sigende indtjent over to milliarder kroner til MJE - den berømte Michael Jackson Estate, der er dannet efter popkongens død, og som inddriver penge fra rettighederne til de mange sange.

Farmor fik forældremyndigheden

Michael Jacksons tre børn er blevet store og kendte ansigter i offentligheden efter hans død. Prince er blevet 17 år, Paris en smuk ung kvinde på 16 år, mens den lille Blanket er blevet 12 år. De to store børn valgte med det samme efter faderens død, at det var slut med at gemme sig bag slør og store hatte.

I stedet har de to store børn flere gange givet interviews om deres far og deres liv efter hans død. Umiddelbart efter Michael Jacksons død, fik hans mor, Katherine Jackson, forældremyndigheden over børnene. Noget af det første hun gjorde var at genansætte den barnepige, Grace Rwaramba, der havde været tæt knyttet til børnene gennem hele deres liv, men som Michael Jackson fyrede kort før sin død.

For to år siden fik Michael Jacksons bror, TJ, delt forældremyndighed over de tre børn, fordi den dengang 82 årige Katherine havde svært ved at klare ansvaret både på grund af sin alder, men også fordi andre af hendes børn - og Michael Jacksons søskende - intrigerede for at få magt og indflydelse over Michael Jacksons børn og penge.

Fans ved Michael Jacksons forældres hjem kort efter poplegendens død.
Arkivfoto: AOP

Fans ved Michael Jacksons forældres hjem kort efter poplegendens død.

Datteren har haft det svært

Prince Jackson går i dag i skole, har haft en fast kæreste og stiler mod en uddannelse i første omgang som skuespiller og senere filminstruktør.

Paris Jackson, der har genoptaget forbindelsen med sin mor, Debbie Rowe, har været presset psykisk på mange fronter.

Hun har haft problemer med at indordne sig hjemme hos sin farmor, og har i en periode boet hos sin biologiske mor. Hun har også været hospital-indlagt efter et selvmordsforsøg, som der ikke er kommet så mange oplysninger ud om. Onklen TJ har offentligt sagt, at hun i dag har det fint, men gjort det klart, at Paris er den af de tre børn, der har taget farens død hårdest. 

TJ fortalte ved samme lejlighed, at den yngste søn, Blanket, har det fint, går meget op i at dyrke karate, og ser frem til at svømme og dykke hele sommeren.

Døde dybt forgældet

De tre børn var udset til at arve 40 procent af Michael Jacksons bo. Andre 20 procent skulle gå til forskellige kirkelige og velgørende organisationer, og endelig skulle hans mor, Katherine, arve de sidste 40 procent. Men var der noget at arve?

Efter boet var gjort op, vidste det sig, at Michael Jackson døde dybt forgældet. F.eks. havde han optage et lån på 2,5 milliarder kroner i rettighederne til singe sange et par år før sin død, fordi han brugte penge hurtigere end de kom ind.

Men den situation ændrede sig drastisk den 25. juni 2009. De sidste fem år er tæt på fire milliarder kroner strømmet ind i MJE - Michael Jackson Estate. De penge er kommet - og kommer - fra rettighederne til Michael Jacksons egen sange, de rettigheder han havde til flere af Beatles' sange, og så har f.eks. det omrejsende "Cirque de Soleil" med deres Jackson-show "Immortal" vist sig at være en pengemaskine uden lige. Deres show har indbragt over to milliarder til Estaten.

Michael Jacksons ranch Neverland kort efter hans død.
Arkivfoto: AOP

Michael Jacksons ranch Neverland kort efter hans død.

Tjener stadig penge

Nogle af disse penge går til de tre børns og Katherines daglige liv. F.eks. mener man, at børnene og Katherine fik over 100 millioner kroner til at leve for alene i 2012! 

Andre er gået til at dække den gæld, som Michael Jackson efterlod sig. Mange, mange milioner er også gået til skat og andre offentlige instanser, men også de to mænd, som Michael Jackson havde udpeget til at tage sig af boet på vegne af sine tre børn, John Branca og John McClain, tager sig godt betalt. De fik i 2012 25 millioner dollars - 135 millioner kroner - for deres arbejde!

Andre advokater, der repræsenterer Katherine og børnene, fik 93 millioner i 2012 for deres arbejde i forbindelse med opgørelsen af boet. Og så er der i 2012 også brugt tæt på 20 millioner kroner på at arkivere, deponere og opbevare personlige sager og ting fra Michael Jackson - ting som børnene har arvet, og som skal gemmes måske i mange år. Og så har vi slet ikke talt om Michael Jacksons søskende og far, Joe Jackson, der jævnligt kræver penge fra boet, ligesom skattevæsenet også mener, at de har yderligere en milliard kroner til gode i boet.

Men alle regner med, at endnu flere penge vil strømme ind i Estaten med det nye album "Xcape", så ingen af børnene vil lide nød fremover.

Lægen fik dødstrusler

Den 53 årige læge Conrad Murray, der var hyret som Michael Jacksons personlige læge, blev efter Michael Jacksons død sigtet for uagtsomt manddrab, fordi han havde leveret og på jævnligt basis givet Michael Jackson narkosemidlet Propofol, som Michael Jackson brugt for at kunne sove.

Murray nægtede under retssagen at have givet den dødelige sprøjte den omtalte nat, hvor Michael Jackson døde. Under retssagen kom det frem, at Murray i månederne op til Jacksons død fik leveret flere end 15 liter Propofol på sin venindes adresse. Murray blev i 2011 idømt fire års fængsel efter en to måneder lang retssag.

Han blev løsladt i efteråret 2013 efter at have afsonet to år af dommen. Da han forlod fængslet var det ad bagdøren, da han i årenes løb havde fået flere dødstrusler fra fanatiske Jackson-fans.

Flere af dem stod sågar og ventede på Murray uden for fængslet, den dag han blev løsladt. Sheriffen i Los Angeles County Jail fortalte til den ventende presse, at Conray Murray havde været holdt væk fra de andre indsatte i tiden i fængslet, ligesom han havde været en eksemplarisk indsat. I dag bor Conray Murray, der har fået tilnavnet Doctor Feelgood, i Californien og har ansøgt om at få retten tilbage til at praktisere som læge i Californien, Texas og Nevada.

Kilder: ABC7.com, KTLA5.com, DR.dk m. fl.

Michael Jackson fotograferet i 2005.
Arkivfoto: AOP

Michael Jackson fotograferet i 2005.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden