17. jun. 2013
Af Helle Skram de Fries

Fetterlein springer ud som popsanger

Frederik Fetterlein
Frederik Fetterlein
Foto: AOP
I den gode sags tjeneste har Frederik Fetterlein begået en sang om solbeskyttelse.

Han snurrer rundt om sig selv med udbredte arme i hvidt tøj og skiftevis åben skjorte og bar overkrop. Solbrændt overkrop, for Frederik Fettterlein er, som altid, solbrun. Det hele sker til tonerne af sangen "Skygge, solhat, solcreme" - de tre S'er - og det er ingen ringere end hr. Fetterlein selv, der synger det vigtige budskab fra Kræftens Bekæmpelse.

Af vidoen, som kan ses nedenfor, fremgår det, at sangen er produceret af selveste Cutfather, selvom det visse steder godt kan lyde som om, der slet ikke er pyntet på Fetterlein utrænede sangstemme.

Men, ifølge Frderik Fetterlein selv, er der en mening med galskaben. Det skal nemlig lyde så dårligt - fordi det skal være sjovt, så folk bedre forstår budskabet "Skygge, solhat, solcreme...fat det nu!".'

Til Ekstra Bladet fortæller den nye popstjerne, at han selv er meget tilfreds med resultatet. Han fortæller også, at sangen ikke er computermanipuleret.

- Nej, det var meningen, det skulle lyde så dårligt. Hele ideen er, at det skal være sjovt, så folk forstår, at solen er farlig, forklarer sanger Fetterlein.

At Kræftens Bekæmpelse har valgt lige netop ham, har Fetterlien også en forklaring på.

- Jeg er jo dejlig brun, så jeg tror det går ud på, at når jeg kan forstå budskabet, så kan alle. Jeg har fået pigmentforandringer, fordi jeg har været dårlig til at forstå sammenhængen. Jeg har kastet mig ud i solen med kokosolie over det hele, afslører Fetterlein, der nu er begyndt at passe mere på.

Til avisen fortæller han, at han synes, det har været sjovt at indspille nummeret, og at han er glad for at lave noget, der kan være med til at hjælpe andre.

Læs mere om: