Fleetwood Macs Stevie Nicks takker superstjerne på scenen: Helt særlig sang minder hende om Christine McVie
Selvom man havde sin storhedstid i 70’erne og 80’erne, kan man stadig havde god vind i sejlene i dag.
Sådan er det for Stevie Nicks der er en af de bærende stemmer i rockbandet Fleetwood Mac, og som stadig i dag turnerer rundt med lyden af 70’erne og 80’erne.
Men hun er ikke for fin til at anerkende nutidens store ikoner.
Det gjorde hun på scenen i den amerikanske by Atlanta.
I en video filmet til koncerten, kan man se og høre, at hun på scenen takkede den ultrapopulære Taylor Swift for en helt særlig sang, der minder Stevie Nicks om hendes veninde og tidligere bandkammerat Christine McVie, der døde tilbage i november 2022. Det skriver mediet People.
På scene kan man høre hende takke Taylor Swift for at have skrevet sangen ”You’re On Your Own, Kid”
I videoen – som People har del – kan man høre Nicks fortælle, at hun efter bortgangen af Christine McVie, var nødt til at lære at stå på egne ben – alene.
Men både Taylor Swifts sang og Stevie Nicks trofaste fans har hjulpet hende med at finde fodfæste. Noget hun også takker for til koncerten.
Christine McVie var en stor del af Fleetwood Mac, hvor hun både var sanger, sangskriver og spillede på keyboard. Hun har blandt skrevet nogle af bandets største hits som ”You Make Loving Fun”, ”Don’t Stop” og ”Little Lies”.