Flemming Bamse Jørgensen er død 63 år gammel

Flemming Bamse Jørgensen 

Flemming Bamse Jørgensen 

Foto: Birger Vogelius
Den folkekære popsanger Flemming Bamse Duun Jørgensen er død 63 år gammel.

Bamse er blandt andet kendt fra sange som Vimmersvej og I en lille båd der gynger, men han har også ved flere lejligheder optrådt som skuespiller. Han modtog således i 1986 en Robert for årets mandlige birolle for sin rolle i Jon Bang Carlsens Ofelia kommer til byen, skriver eb.dk.

- Jeg modtog den triste nyhed i morges kl. 8, - Flemming sov ind i sin seng lige efter nytår.

- Jeg måtte gå en lang tur efterfølgende for at sunde mig, siger Flemming Bamse Jørgensens pladeselskabsboss gennem en lang årrække, Jens Ove Friis, Recart Music, til bt.dk.

- Jeg har tænk meget over det de sidste par timer. Jeg kan kun sammenfatte mit forhold til Flemming på én måde; kærlighed. Flemming var en fantastisk rummelig, givende og kærlig overfor sine nærmeste, siger Friis til bt.dk.

Ifølge Ekstrabladet fik han akut hjertestop nytårsnat, og hans kone forsøgte at genoplive ham med hjertemassage, før ambulancen kom.

Bamse, der var uddannet klejnsmed, voksede op i Århus, men er født i Randers. Han boede i et ombygget sommerhus fra 1912 i Egå ved Århus sammen med sin hustru gennem 37 år, Kate, som han havde to voksne børn, Tine og Theis, sammen med. Senere blev han bedstefar for barnebarnet Oliver.

Begravelsen er endnu ikke fastlagt, og efter ønske fra familien kommer den til at foregå i stilhed og kun med de nærmeste, der er tilknyttet familien.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden