10. maj. 2023
Af Majken Munk

Før den vigtige semifinale ved Eurovision har Reiley taget en afgørende beslutning

Reiley
Reiley
Foto: Mikael Rieck
Torsdag går det løs for det danske håb Reiley ved Eurovision semifinalen, men op optræden har den 25-årige sanger taget en afgørende beslutning.

Verdens seere fik tirsdag den første forsmag på, hvad der venter til årets Eurovision Song Contest.

Der var lagt i kakkelovnen til et enormt show, som blandt andet sendte Danmarks naboer Sverige, Norge og Finland videre til finalen den 13. maj.

Torsdag er det Danmarks tur, og her skal Reiley se om, han kan stjæle verdensbefolkningens hjerter med sin sang ”Breaking My Heart”.

Op til torsdagens semifinalen har han derfor taget en afgørende beslutning.

Han har nemlig aflyst en lang række interviews. Det skriver Ritzau ifølge Se og Hør.

Det har han gjort for at passe på sig selv, så han er i den bedst mulige form til den afgørende optræden torsdag aften i Liverpool.

- Der er meget presse - og pres. Og fans. De er så passionerede, fortæller Reiley og uddyber:

- Jeg prøver at sikre mig, at jeg passer på stemmen og på energien de sidste par dage inden showet.

Erik Struve Hansen, der er programansvarlig for Eurovision i DR, forklarer, at Reiley i perioden allerede har lavet massevis af interviews, og derfor prøver de at give ham ro frem mod torsdag.

Torsdag den 11. maj er dagen for den anden semifinale ved Eurovision.

Den kan følges live på DR1 klokken 21.00, og man skal se med fra første færd, for Reiley går allerede på scenen som sang nummer 1.

De 10 sange, der får flest stemmer, går videre til finalen, der kan ses lørdag den 13. maj klokken 21.00 på DR1.

Læs mere om: