Godt nyt til Dansktop-fans: Festival bliver ikke aflyst

Dario Campeotto, Birthe Kjær, Keld og Hilda Heick.
Den ene festival efter den anden har meldt ud, at de aflyser årets udgave på grund af coronapandemien og de begrænsninger og restriktioner, den har ført med dig.
Men ikke i Svendborg.
Her løber den nye festival Svendborgsund Dansktopfestival stadig af stablen som planlagt i august.
- Det kan lade sig gøre ved at opdele pladsen i nogle mindre sektioner med god afstand mellem gæsterne - og sørge for fuld fokus på hygiejne og sikkerhed. På den måde kan vi sikre en tryg og sikker festival - faktisk i samme uge, som landets vaccinationsprogram er lovet gennemført, oplyser idémanden bag festivalen, Lasse Bekker.
Programmet tæller lige nu stærke navne som Kandis, Birthe Kjær, Tørfisk, Keld & Hilda, Dario Campeotto, Humørekspressen, Sweethearts og mange flere.
Det må dog forventes, at der kan komme små justeringer, oplyser festivalen. De bliver meldt ud snarest muligt.
Dansktopfestivalen finder sted 19.-22. august 2021 i det historiske Christiansminde i udkanten af Svendborg.
Seneste nyt

Nu fortæller Mary om Christian og Isabellas start på ...

QUIZ: Har du styr på de danske tv-serier?

Wow hvor er hun smuk! Kronprinsesse Mary ...

Thomas Evers Poulsen: Min nye dansepartner skal ...

Sætter fut i fest på Fyn: Kronprins Frederik trykkede ...
