10. mar. 2014
Af Hanne Rask

Grand Prix-stjernerne takker for opbakningen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/sonny_f_p-bs-2542.jpg
Foto. Birger Storm/BILLED-BLADET
Sonny Freddie Petersen og Anna David takker på de sociale medier for den store støtte i forbindelse med lørdagens Melodi Grand Prix.

- Jeres kommentarer og lykønskninger varmer helt overdådigt. Af hele hjertet tak til hver og en af jer. Den kærlighed, I viser, skal I bare vide, er modtaget, og jeg tager den med hele vejen hjem til Los Angeles, hvor jeg holder den danske fane højt, i alt hvad jeg laver. Håber I havde en god aften foran TV´et, og at I hyggede jer med jeres familie og venner! Sender kærlighed lige tilbage til jer, skriver Sonny Freddie Petersen på sin Facebook-profil, hvor han også fortæller, at han er glad og stolt over, at have introduceret funk musik i Dansk Melodi Grand Prix.

Og der er også stor tak fra sangerinden Anna David, der på Instagram takker designeren Iben Fredsøe for at have lavet hendes smukke outfit. Hun takker nailfix for sine smukke negle, en Christine D. for hjælp med forberedelserne og ikke mindst sin mor, Margaretha for ubetinget kærlighed. Og sådan her lyder det til DR og alle hendes fans:

Et par fridage

Tak til alle fra DR for at have lagt så meget energi i mit sceneshow. Det er en aften, jeg aldrig vil glemme. Og til alle jer derude; Tak, for jeres super dejlige kommentarer.

Og mens Sonny nyder livet i Danmark en uges tid, inden han rejser til L.A. igen, tillader Anna David sig at holde et par dages fri fra musicalen Grease, som hun i øjeblikket medvirker i i Tivoli.

- Nu står den på et par velfortjente fridage, og så er der ellers fuldt program på igen, skriver hun på Instagram.

Læs mere om: