9. jun. 2010
Af af Jan Bergman

Gravid Maria Montell: ”Smutteren” var ikke helt tilfældig

Maria Montell og Tomas Villum Jensen
Maria Montell og Tomas Villum Jensen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Dér sidder 41-årige Maria Montell oppe hos sin læge og fortæller, at hun vistnok er blevet gravid:

- Hvordan i alverden skete dét lige? - Så siger min læge: "Du VED godt, hvordan man får børn, ikke?"

Maria Montell skraldgriner. Sandheden er, at "smutteren" ikke var helt tilfældig, fortæller sangerinden i et interview med ugebladet Femina.

Sammen med sin mand, filminstruktør Tomas Villum Jensen, har Maria Montell i forvejen sønnen, femårige Villum, og datteren, treårige Smilla.

- Jeg har ikke rigtig definitivt kunnet sige: "Vi skal ikke have flere," og Tomas var klar på at få en mere, siger Maria til Femina.

Det er ikke kun familieforøgelsen, der fylder i Marias liv for tiden. Om ikke så længe barsler hun også med et nyt album efter års stilhed.

Hendes nye, dansksprogede album kommer imidlertid, når det kommer. For det er for voldsomt at nedkomme med en baby og et album samtidig.

Læs mere om: