14. jan. 2010
Af af Casper Nielsen

Gravid Szhirley: Jeg får en søn

Szhirley
Szhirley
Foto: Birger Storm
Den 33-årige Szhirley skal være mor til maj og sangeren og skuespilleren glæder sig til at få en søn.

Rygterne har svirret længe, men først i aftes var sangerinden Szhirley klar til at bekræfte den glade kendsgerning. At hun venter sit første barn med producer-kæresten Mads Møller, 29.

- Jeg spillede en rolle i "Elsk mig i nat", hvor jeg skulle optræde i bikini, og orkede ikke, at folk kun sad og kiggede efter, om de nu kunne se en bule, sagde Szhirley, der til gengæld ikke havde noget imod at vise sin "bule" frem på den "lilla løber" i Metropol, hvor hun og kæresten var til premiere på musicalen "Nine".

33-årige Szhirley skal være mor til maj. Og hun kunne også afsløre barnets køn:

- Vi får en lille dreng, og sådan én har jeg altid ønsket mig - som den første. Selvom jeg selvfølgelig vil være glad og lykkelig, bare det er et rask barn, sagde den vordende mor glad til BILLED-BLADET.

Læs mere om: