30. maj. 2025
Af Luise Marie Bekker

Hallo! Hallo!-Lonnie Devantiers børn: Går i mors fodspor

Lonnie Devantier.
Lonnie Devantier.
Foto: Søren Jul Lamberth og Peter Grosen
Lonnie Devantiers to børn arbejder begge med musik.

I løbet af sommeren skal Lonnie Devantier spille koncerter forskellige steder, hvor hun selvfølgelig synger Melodi Grand Prix-hittet "Hallo! Hallo!"

Se vores tilbud på abonnement her

Derudover passer hun sit radioprogram, ”Stjernestøv”, på P5.

Lonnies to børn Hannah, 22, og 20-årige Villads, som hun har fra ægteskabet med trommeslageren Henrik Askou, spiller begge musik og skriver sange - ligesom deres mor.

– Den store er en fuldstændig fantastisk sangerinde og sangskriver, og den lille laver hiphop og skriver skidegode tekster.

– Både deres far og jeg har sagt, at de kan jo også blive civilingeniører eller læger... Men de har set, at man kan have et sjovt liv i denne branche. Det er ekstremt usikkert, og man bliver ikke rig af det, men det er det sjoveste, man overhovedet kan lave, så jeg forstår godt, de vælger den vej, siger hun.

Børnene er fløjet fra reden

Begge børn er flyttet hjemmefra, og det synes Lonnie egentligt er passende. En gang imellem falder der en flybillet til Spanien af fra deres mor.

– Og så lokker jeg med en middag inde i byen, så jeg er sikker på, at jeg får mine børn at se, fordi selvfølgelig er det mærkeligt, at jeg ikke ser dem på samme måde som tidligere. Men de har det jo godt, og jeg får lov at se dem og elsker at være sammen med dem, fortæller Lonnie, der ellers nyder sit eget selskab.

Mere om: