3. jun. 2016
Af af John Lautrup

Hanne Boel sætter landejendom til salg

Hanne Boel
Hanne Boel
Foto: Hanne Juul
Hanne Boel prøver igen at sælge sin landejendom ved Frederiksværk. Prisen er sænket med 3 mill. kr. i forhold til 2009.

Hanne Boel har sat sin landejendom i Nordsjælland til salg for næsten ti millioner kroner, skriver boligsitet, Boliga.dk

Prisen for ejendommen i Frederiksværk er helt præcis 9.800.000 kroner.

Sangerinden købte ejendommen i 2005 for 4.995.000 kroner af sit selskab, Cruella Music, men hun har reelt haft råderet over huset siden 1999, hvor hendes ægtefælle Søren Hasager Petersen overtog det daværende dødsbo, skriver Boliga.dk

Ejendommen blev opført i 1850, men ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen fortæller ifølge Boliga.dk, at huset gennemgik en større renovering i 2000, og huset skulle angiveligt være klar til indflytning for potentielle købere.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Hanne Boel har hestestald

Hovedbygningen er på 230 kvadratmeter og ligger en smule nord for Frederiksværk direkte til Danmarks største sø, Arresø.

Der hører en bådplads med til grunden, hvor man også finder vinmark, hestestald og ridebane.

Hanne Boels hus var også til salg i 2009, men uden at blive solgt. Dengang lød udbudsprisen på 12.800.000 kroner, så der er tale om noget af et prisfald.

Du kan se alle billederne af Hanne Boels imponerende landejendom her: http://www.boliga.dk/hanne_Boels_flotte_lystejendom

LÆS MERE: Hanne Boel med i det nye "Toppen af poppen"

Læs mere om: