7. jul. 2025
Af Majken Munk

Har mistet sin Per: Lis' ord om manden går lige i hjertet

Per og Lis Kauczki
Per og Lis Kauczki
Foto: Martin Høien
Per Kauczki er død. Han blev 85 år gammel. Musikeren efterlader sig sin store kærlighed Lis, som har sat ord på tabet.

Dansktop-stjernen Per Kauczki er død. Han døde fredag 4. juli.

Få dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET i din mailboks

Han blev 85 år gammel.

Dødsfaldet er ifølge Se og Hør blevet bekræftet af hans familie i en mail til Ritzau, hvor hans hustru Lis Kauczki har sat ord på tabet.

Parret har været gift i over 60 år, men de har kendt hinanden, siden de var henholdsvis 11 og 14 år gamle.

Derfor er det naturligvis et stort tab for hende, men hun er taknemlig over de minder, de har fået sammen.

- Vi har haft et liv fuldt af musik, kærlighed og fantastiske møder med publikum. Det er jeg uendelig taknemmelig for.

- Jeg er taknemmelig for hvert eneste øjeblik, vi har delt med publikum. Det har været en fantastisk rejse, som jeg aldrig vil glemme, lyder det fra Lis Kauczki i mailen.

Lis og Per Kauczki har dannet par både professionelt og privat.

De fik deres store gennembrud med albummet ”Vore allerbedste år” i 1989, hvor hittet ”Vore allerbedste år” er at finde. Det er nok duoens største hit, og det er stadig den dag i dag et af de mest ønskede numre i radioprogrammet ”Giro 413”.

Lis og Per Kaucki fik tre børn sammen, og siden er der kommet både børnebørn og oldebørn til.

Mere om: