25. dec. 2018
Af Christinna Braun

Her er listen over julens mest populære sange

Tinkas juleeventyr, Thomas Helmig og Søs Fenger.
Tinkas juleeventyr, Thomas Helmig og Søs Fenger.
Fotomontage: TV 2 og Ulla Aue
Så blev det jul, og hvor vi end går, lyder julesange. Her kan du læse, hvilke danske julesange der hittede sidste år.

Tinka, du drømmer… Tror du, vi ka’… Finde tilbage til magien?

Sådan lyder omkvædet i julesangen fra den populære julekalender ”Tinkas juleeventyr” fra sidste år, og det kan være svært ikke at synge med, når tonerne vælter ud af radioen.

Sangen, som er sunget af Frida Brygmann og Burhan G, har også fået pladsen som det bedst indtjenende julehit afspillet i 2017 og de første måneder i 2018, skriver Koda, der er organisationen, der sørger for at bl.a. komponister, sangere og musikere får penge for deres arbejde.

Gamle julesange hitter stadig

På Kodas top 10 over de bedst indtjenende danske julenumre afspillet i 2017 er der også nogle af de gode gamle juleklassikere.

Blandt andet har Anne Linnets ”Lille Messias” fået en tredjeplads, mens Thomas Helmig og Søs Fengers ”Når sneen falder” er røget ind på femtepladsen.

Se listen over Kodas top 10 her og se, om dit yndlings julehit er på listen!

1. Tinka
Burhan G & Frida Brygmann
2. Vil du være min i nat
Caroline Henderson
3. Lille Messias
Anne Linnet
4. I en stjerneregn af sne
Mads Langer
5. Når sneen falder
Thomas Helmig & Søs Fenger
6. Jul - det' cool
MC Einar
7. Julebal i nisseland
Lille Per
8. Let love be love
Juice Feat. S.O.A.P. & Christina
9. Guld jul
Gulddreng
10. Den himmelblå
Shu-Bi-Dua

Læs mere om: