Hilda Heick om ny bog: Derfor skrev jeg den

Hilda Heick

Hilda Heick

Foto: Krestine Havemann
Sangerinden Hilda Heick har lavet en samtalebog med ni ældre danskere, der fortæller om, hvordan de holder sig aktive.

Hilda Heick, 70 år, debuterer i denne uge som forfatter, når hun udkommer med bogen ”Vi blír ved”. Hun har interviewet ni kendte og ukendte danskere om at blive ældre og stadig holde sig aktive. Blandt de interviewede er Poul Nyrup Rasmussen, Ernst Trillingsgaard, Claus Dalby og Asger Aamund.

– Jeg har tit gået med tanken om, at det kunne være sjovt enten at lave et TV-program eller skrive en bog, hvor jeg fik en snak med både kendte og ukendte danskere, der har nået pensionsalderen eller blot er kommet lidt op i årene. Jeg ville gerne høre om deres liv, hvad der havde formet dem, og eventuelt om deres ønsker for fremtiden, fortæller Hilda Heick i bogens forord.

LÆS MERE: Keld og Hilda Heick uden krykker

Ad omveje fik forlaget People’s Press nys om hendes ønske og bad hende om at gå i gang. 

– Jeg fik totalt frie hænder til at vælge personer til bogen, og stort set alle er nogle, jeg har mødt på mine ture rundt i landet sammen med Keld, fortsætter hun i forordet.

– Jeg er blevet overrasket over, hvor mange timer man bruger på research, samtaler, script af samme, redigering og renskrivning, godkendelse fra de interviewede personer, endnu en redigering og korrekturlæsning. Tak til Keld for hans tålmodighed. Han har haft en meget travl og fraværende ægtefælle i lang tid.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden