Husker du Ronan Keating fra Boyzone? Sådan ser han ud i dag
90’erne var en guldalder for boybands.
Westlife, Backstreet Boys, New Kids on the Block, N*Sync.
Og så var der Boyzone.
Bandet bestod i den spæde start af Keith Duffy, Richard Rock, Shane Lynch, Mark Walton, Stephen Gately og den blot 16-årige irer Ronan Keating.
Bandet, der blev dannet i 1993, gik hvert til sit igen i 2000. I den periode udgav de 17 singler og 3 albums. De hittede blandt andet stort med ”Picture of You”, ”No Matter What” og ”Love Me For a Reason”.
Men ved siden af de store hits, gik den unge Keating også og lavede lidt for sig selv.
Blandt andet det, der måske må siges at være hans største hit til dato.
Han skrev nemlig nummeret ”When You Say Nothing at All” til den romantiske film ”Notting Hill”, og den satte for alvor gang i hans solokarriere, der startede kort efter årtusindskiftet.
Siden da er det blevet til flere hits fra den irske sanger, der i dag er 46 år gammel.
Han har blandt andet hittet stort med sangene ”If Tomorrow Never Comes”, ”Life is a Rollercoaster” og ”Lovin’ Each Day”.
Privat blev han i 1998 under tiden i Boyzone gift med modellen Yvonne Connolly, sammen fik de tre børn, men lod sig skille i 2015. Siden da er han blevet gift igen. Denne gang med den australske tv-producer Sharyn Storm Keating (tidligere Uechtritz). Sammen har de to børn.
I dag er han stadig aktuel med musikken, og har i perioden fra 2015 til 2021 udgivet tre albums, og har været dommer i den australske udgave af sangkonkurrencen ”The Voice” og den britiske udgave af ”The Voice Kids” i december 2022.