14. mar. 2013
Af af Helle Skram de Fries

Ida tilbage i X Factor

Ida Maria Østergaard.
Ida Maria Østergaard.
Foto: Niels Henrik Dam
Sidste års vinder, Ida Maria Østergaard, vender på fredag tilbage i studiet for at optræde i dette års semifinale.

Sidste år vandt hun ”X Factor” efter sin præstation på scenen i Jyske Bank Boxen i Herning. På fredag vender hun tilbage til ”X Factor”-studiet i DR-Byen for at være med til at gøre semifinalen mere festlig.

Den i dag 18-årige Ida Maria Østergaard er klar med sin single nummer to ”Underdog”, der er op følger på hendes første udspil ”I Can Be”, der sikrede hende to platinplader.

Både det nye og det første nummer er skrevet af Ida selv.

- Jeg skriver ud fra den stemning, jeg fanger. ”Underdog” handler om at blive sluppet fri – det kan være af et parforhold, af ens arbejde, eller noget andet, forklarer Ida i en pressemeddelelse.

Her pointerer hun, at det for hendes vedkommende relaterer sig til at stå på egne ben med egne sange.

”Underdog” udkommer 15. marts.

Læs mere om: