Jasmin fra Den store bagedyst skal være med i Melodi Grand Prix

Jasmin Gabay. 

Foto: Martin Høien

Jasmin Gabay fra ”Den store bagedyst” skal være med i popbraget, der finder sted i Boxen i Herning lørdag den 23. februar.

Torsdag, 31. januar 2019 - af Annemette Mikkelsen

Hun blev kendt for sit bagetalent i ”Den store bagedyst” sidste år, hvor hun nåede hele vejen frem til finalen.

Og den 23. februar skal hele Danmark se hende igen, når hun står på scenen i Boxen i bedste sendetid og viser sit sangtalent frem.

For Jasmin Gabay deltager i dette års Melodi Grand Prix 2019.

Har tidligere Grand Prix-erfaring 

Jasmin har tidligere Melodi Grand Prix-erfaring på CV’et. Hun deltog nemlig i koret for dansk-australske Anja Nissen ved Eurovision Song Contest i Kiev 2017.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Men nu kan hun se frem til at stå allerforrest og vise sine sangevner.

I spidsen for popkonkurrencen står værterne Johannes Nymark og Kristian Gintberg, som er klar til at styre løjerne. Johannes Nymark har tidligere været vært to gange i showet, mens det er første gang for Kristian.

Melodi Grand Prixet løber af stablen den 23. februar 2019.